
Byen er mest kendt for et benediktinsk abbedi (Fra 1000-tallet et kloster for munke eller nonner), som omfatter valfartskirken Sainte-Marie-Madeleine med relikvierne af Maria Magdalene.
I 1970erne gik flere landsbyer sammen og begyndte, at dyrke vinstokkene og i 1985 blev vinen tildelt l’Appellation d’Origine Contrôlée Bourgogne og i 1996 navnet Bourgogne Vézelay.
Flasken er købt til blot 50 kr. med en normalpris på 100 kr. Jeg har dog aldrig set flasken hos Kvickly før, og jeg tror derfor det var et særtilfælde, at de solgte den. Forvent derfor ikke, at den står på hylden i din lokale Kvickly.
50 kr. er ikke meget for en Chardonnay fra Bourgogne, så forventningerne var heller ikke høje.
Vinen er tør og simpel, meget klassisk "billig" Chardonnay stil. En fin terrassevin vil jeg kalde det, som er udmærket til bl.a. fisk og pasta.
Det er en meget standard Chardonnay, som ikke byder på meget mere oplevelse, end et frisk glas vin.
Til 50 kr. er den derfor ganske godkendt, da man godt kan lede længe efter et glas Chardonnay fra Bourgogne til den pris og som faktisk kan være lidt dårligere. Normalprisen på 100 kr. ville jeg nu ikke give.
Den får derfor små fire stjerner til tilbudsprisen.
Forretning: Kvickly
Pris: 50 kr. (Normalpris 99 kr.)
Vivino karakter: 2,7
Producent: Henry de Vezelay
Hjemmeside: http://www.henrydevezelay.com/
Årgang: 2008
Drue: Chardonnay
Type: Hvidvin
Alkohol: 12 %
Karakter: ****

0 kommentarer :
Send en kommentar